Midt på en solskinnende lørdag, hvor himlen var eventyrligt blå og fuglene kvidrede lystigt, var brandmanden Bjørn på sin sædvanlige weekendrundtur i byens smukke park. Han nød altid sin gåtur til legepladsen, hvor lyden af børnelatter og glæde fyldte luften. Denne dag var dog ikke helt som de andre.
Mens Bjørn langsomt slendrede hen mod legepladsens store klatrestativ, hørte han en hvisken og et snedigt fnis. Han fulgte lyden og opdagede en lille gruppe børn, der hele tiden skiftede mellem at kigge på noget i deres hænder og at stirre mod en mand klædt i langt, glitrende tøj. Manden, der stod under en stor, gammel egetræ, talte med en magisk tone.
— Kom nu, kære børn. Se nærmere. Dette er ikke bare en almindelig lommeur, sagde manden, mens han blidt trak noget frem fra sin jakke lomme. Børnene gispede i kor og pressede sig nysgerrigt tættere på.
Bjørn vidste straks, at noget var under opsejling. Ikke kun var det usædvanligt at finde en mand i tryllekunstnerkostume på legepladsen, men også måden børnene var så hypnotiserede på, gjorde ham bekymret.
— Goddag, gode herrer, kaldte Bjørn med en selvsikker stemme og nærmede sig gruppen. — Hvad sker her?
Tryllekunstneren, der præsenterede sig som Magnifico, drejede sig elegant mod ham og bukkede dybt.
— Goddag, modige brandmand. Jeg er Magnifico, stor magiker og verdensmester i mirakler. Jeg underholder disse dejlige børn med mine bedrifter.
— Det lyder spændende, men tryllekunst på en legeplads? Det virker lidt usædvanligt, bemærkede Bjørn skeptisk.
Magnifico lo hjerteligt.
— Åh, min gode ven, tryl kun er usædvanligt, hvis man ikke tror på magi. Måske vover De at se på et trick? Uden at give Bjørn tid til at svare, trak Magnifico en silkeklud frem og bad ham holde den.
Det gik hurtigt op for Bjørn, at kluden ikke var en almindelig klud. Den udstrålede en mærkelig glød.
— Hvad tror du, vil ske, hvis jeg vifter med kluden tre gange over denne hat? spurgte Magnifico med et lunt smil.
— Jeg ved det ikke, men jeg er nysgerrig, indrømmede Bjørn.
Magnifico viftede og pludselig sprang en lille kanin ud af hatten! Børnene klappede og jublede.
Pludselig bemærkede Bjørn noget mistænkeligt. Magnificos hjertevarmende smil blev erstattet af et skælmsk blik, da han drejede rundt mod det store egetræ. Det så ud som om han signalerede til nogen, der stod bag træet.
Bjørn besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. Han sneg sig uden bemærkelse rundt om træet og opdagede en lille fyr med et kamera, der optog hele forestillingen.
— Hvad foregår der her? spurgte Bjørn strengt.
Den lille fyr, der var tryllekunstnerens assistent, stammede forbavset, — Uh, ehm, vi laver en dokumentar om Magnificos fantastiske tricks!
— En dokumentar? Uden tilladelse? Og på en legeplads fuld af børn? Det virker ikke helt korrekt, svarede Bjørn.
Børnene havde bemærket, at noget var på færde, og bjørns strenge tone havde taget glansen af Magnificos show. De begyndte at klynge sig mod ham for mere tryghed.
Magnifico løftede hænderne op som for at sige, ro på!
— Lad os ikke miste modet, mine kære. Alt her blev gjort med de bedste intentioner. Vi ville bare dele noget af magien.
— Hvis det er tilfældet, hvad med at få ordentlig tilladelse og sørge for, at det virkelig er sikkert for børnene? foreslog Bjørn bestemt.
Magnifico nikkede undskyldende og erkendte, at deres handlinger kunne virke mistænkelige. — Du har ret, modige brandmand. Vi ønsker ingen ubehageligheder. Vi vil gerne ordne det her rigtigt.
Med hjælp fra legepladsens ledere fik Magnifico og hans assistent hurtigt tilladelse til at afholde en offentlig trylleshow, hvor de sørgede for, at alle sikkerhedsforanstaltninger blev fulgt. Legepladsen blev dekoreret, og børnene var begejstrede for at skulle se et officielt show.
Da dagen for det store show kom, var hele byen mødt op. Magnifico startede med imponerende tricks — han trak ænder ud af æsker, forvandlede dukker til balloner og fik endda en glad lille hund til at danse efter hans fløjte.
Som prikken over i’et annoncerede han sit sidste nummer med stor pomp og pragt. — Dette trick vil oplyse selv de skarpeste sind. Hold godt øje med hvad der kommer!
Ved at bruge Bjørns kammerat, det magiske kamera, som Magnifico nu havde omdannet til en trylle kamera, gav han Bjørn rollen som assistent. Bjørn trak en blank side på kameraet, sigtede mod himlen, og med et bliktrylle klik, begon stjernerne at spirke og lyse op i et storslået fyrværkeri.
Børnene jublede og klappede, og selv voksne kunne ikke lade være med at glæde sig.
Efter showet takkede Magnifico Bjørn for hans hjælp.
— Du reddede ikke kun dagen, hr. Brandmand, men hjalp også med at sprede ægte glæde og magi til alle her!
Bjørn smilede, glad for at have hjulpet med at skabe en sikker og magisk dag for byens børn.
De blev gode venner, og sammen planlagde de flere magiske redningsaktioner og shows, altid til stor fornøjelse for alle børnene.
Og så skete det, at brandmanden Bjørn og Magnifico skabte en tradition med at sprede trylleri og sikkerhed på byens legeplads hver sommer. For de to helte, var intet vigtigere end børnenes smil og glæde.
