I den lille by Fluksdal lå en skole gemt mellem høje bøgetræer og snørklede stier, der lavede labyrinter af skygge og sollys. Skolen var kendt for sine utrolige lærere, fabelagtige fag og ikke mindst for historierne om magiske væsner, som angiveligt skulle have besøgt den gennem tiderne.
På en ganske særlig morgen, hvor solstrålerne danste legende gennem trækronerne, trådte en ny elev ind gennem skolens store, smedejernsporte. Men denne elev var ikke som de andre. Den havde en skinnende, hvid pels, glitrende øjne og en strålende horn i panden – det var en ægte enhjørning! Denne enhjørning gik under navnet Lumina. Hun var ikke her for at finde nysgerrige blikke eller vise sin skønhed frem. Nej, Lumina havde en hemmelig mission: At finde det forsvundne bibliotek, som siges at indeholde verdens klogskab.
Lumina prøvede at blende ind, men selvfølgelig vakte en enhjørning i skolegården stor opmærksomhed blandt eleverne. Børnene samlede sig omkring hende med undren og begejstring i deres øjne.
— Wow, er du en rigtig enhjørning? Kommer du fra en magisk skov? spurgte en lille pige med store, nysgerrige øjne.
Lumina nikkede og blinkede venligt til hende.
— Jeg er her for at finde det forsvundne bibliotek. Har nogen af jer hørt om det? spurgte hun med en stemme så blid som brisen.
Børnene rystede på hovedet, men deres nysgerrighed var vakt. De besluttede at hjælpe Lumina med hendes mission og dannede et lille eventyrhold.
Mens de udforskede skolen, stødte de på mange mærkelige og vidunderlige ting. Der var klasselokaler, hvor bogstaverne dansede på tavlen, og korridorer, hvor deres skridt lød som musik.
Men biblioteket var ingen steder at finde. Det var som om, det havde gemt sig selv væk i verdener af ord og viden, kun tilgængeligt for dem, der virkelig forstod dets værd.
De små eventyrere besluttede at tage et mere uventet skridt. De kiggede udenfor skolens grænser, og der, parkeret under et gammelt egetræ, fandt de noget, som ingen af dem havde forventet: En gammel, men smukt dekoreret bil. Den lignede noget fra en anden tid, med sit farverige karrosseri og glimtende hjulkapsler, som om den var parat til at tage på eventyr.
— Måske denne bil ved, hvor biblioteket er? foreslog en af børnene halvt i sjov.
Til deres forbløffelse åbnede bilens dør sig med et sagte klik, som indbydende dem indenfor. Lumina, trods sin størrelse, følte en magisk kraft skrumpe hende, så hun passede ind på passagersædet. Børnene hoppede ind, og med et blødt puf satte bilen i gang af sig selv.
De rejste igennem tidsfletninger og eventyrdimensioner, forbi sider af historiebøger og over kapitler af eventyr, indtil de endelig ankom til et sted, der var alt og intet på samme tid. Det var det forsvundne bibliotek.
Biblioteket var en labyrint af bøger, der strakte sig højere end selv de ældste træer i Fluksdal. Hvert skrift og hver side lyste op af egen indre glød, og vDe små eventyrere og Lumina gik forsigtigt gennem bibliotekets uendelige gange, hvor ukendte stemmer hviskede gamle visdomme og skjulte hemmeligheder. De fandt bøger om stjernestøv og dragelegender, om fortryllede skove og eventyrlige rejser; hver historie var en portal til en ny verden af fantasi og viden.
Midt i biblioteket stod en stor, gammel bog med et glødende omslag. Lumina forstod straks, at svaret på hendes mission var gemt inden i denne bog. Med forsigtige hove åbnede hun den, og siderne fløj op som fugle i luften, der dannede billeder og ord for deres øjne.
— Her er svaret, hviskede Lumina, mens hun læste højt fra bogen.
Børnene lyttede intenst, da historien om bibliotekets hemmeligheder og dens forbindelse til skolens magi foldede sig ud foran dem. De indså, at sandheden bag det forsvundne bibliotek var ikke kun om viden og klogskab, men om venskab, mod og det evige ønske om at udforske det ukendte.
Da Lumina og de små eventyrere rejste sig fra den glødende bog, vidste de, at de havde opnået det, de var kommet for – en dybere forståelse af verden omkring dem og en forbindelse, der ville holde dem sammen for altid.
Med et blødt sus vendte de tilbage til skolen, hvor de blev mødt af glade blikke og bifald. Lumina havde fuldført sin mission, men vigtigst af alt havde hun og børnene dannet et bånd af venskab og eventyr, der ville vare livet ud.
— Tusind tak, Lumina, for at bringe os på dette fantastiske eventyr! sagde en af børnene, mens de alle omfavnede den glitrende enhjørning i en varm krammer.
Lumina smilede strålende og takkede sine nye venner for deres hjælp og mod under hele rejsen. Sammen vandrede de tilbage gennem skolens porte, vidende om, at selv i de mest almindelige steder gemmer sig magien, hvis man blot tør se og tro.
Og således endte Lumina og de små eventyreres episke rejse gennem tid og viden, med et bibliotek fundet og hjertebånd knyttet, indgraveret i historiebøgerne for evigt.
