I hjertet af en summende, farverig by lå der en legeplads. En legeplads ikke helt som alle andre. For ved siden af det sirlige sandkassehjørne, de høje gynger, der strakte sig mod himlen, og rutsjebanen, der snoede sig som en regnbue, voksede der et stort, gammelt træ. Og i dette træs mest beskyttede gren boede Alvin, en lille, nysgerrig abe med et eventyrhjerte.
En dag, mens Alvin legede gemme med vindens hvisken, opdagede han noget skinnende begravet ved foden af det store gamle træ. Med små, ivrige hænder gravede han, indtil to utroligt skinnende røde støvler kom til syne. Hvor er de dog pragtfulde! udbrød Alvin. Han prøvede dem på, og pludselig følte han en summen af magi tingle gennem sine tæer op gennem hans små abekrop. Disse var ikke almindelige støvler; de var støvler spundet af magi og eventyr!
Den efterfølgende aften var legepladsen indhyllet i tåge, og månens sølvlys dansede mellem gyngerne. Alvin, drevet af en uforklarlig trang, begav sig ned til legepladsen iført sine nye, magiske støvler. Pludselig, fra ingenting, dukkede en skygge op, der snoede sig som røg og tog form af et spøgelse midt på legepladsen. Alvin, ufortrødent af den overraskende gæst, hoppede forskrækket tilbage og stirrede nysgerrigt på skikkelsen.
— Hvem er du? Og hvad laver du på min legeplads? Stammede Alvin, mens han prøvede at virke modigere, end han følte sig.
— Jeg er Gaston, legepladsens gamle værge, svævede svaret tilbage i en mild, men klangfuld tone. Jeg har vogtet denne legeplads i flere hundrede år, men nu er jeg bundet til dette sted af uafsluttet forretning.
Alvin, nu mere fascineret end bange, sprang nysgerrigt fra fod til fod. — Hvad for en uafsluttet forretning? Måske kan jeg hjælpe?
Gaston, spøgelset, svævede nærmere, og en stemning af håb bredte sig i luften. Gaston fortalte, hvordan han altid havde ønsket at finde Børnenes Glædes Juvel, en magisk sten, der kunne bringe endeløs glæde og latter til legepladsen. Men han havde aldrig kunnet finde den. Nu var det Alvin, med sine magiske støvler, der havde en chance for at fuldføre denne mission.
Drevet af en pludselig begejstring og en dyb ønske om at hjælpe, accepterede Alvin udfordringen. Med Gastons vejledning begav han sig ud på en rejse, der ledte ham gennem hemmelige stier, under jorden, og endda op i skyerne. Undervejs mødte de mange forskellige væsener, fra snakkende fugle til en venlig, men lidt forvirret flodhest, der havde forvildet sig for langt hjemmefra.
Efter mange oplevelser og udfordringer, som kun en abe med magiske støvler kunne håndtere, fandt Alvin og Gaston endelig Børnenes Glædes Juvel, skjult under en gammel gyngestativ, beskyttet af en gåde, som Alvin kløgtigt løste. Juvelen skinnede i alle regnbuens farver, og da Alvin forsigtigt løftede den op, følte han en bølge af varm, ubeskrivelig glæde.
Glædelig vendte Alvin tilbage til legepladsen og overrakte juvelen til Gaston. Med tårer af taknemmelighed forvandledes Gaston fra en let skygge til en strålende stjerne, der langsomt steg opad og blev en del af nattens himmel.
Legepladsen var forandret for altid. Børnene, der kom for at lege, følte en ny, vidunderlig glæde, og Alvin blev kendt som helten, der med sine magiske støvler havde bragt latter og lykke tilbage. Og hver gang nogen så op på stjernerne og fandt en, der skinnede lidt klarere end de andre, vidste de, det var Gaston, der holdt øje med dem alle sammen.
Og sådan endte eventyret om aben med de magiske støvler, men fortællingen om hans modighed, nysgerrighed og venlighed blev ved med at inspirere børn hver eneste dag.
