I en fortryllende park, hvor de høje træers grønne blade dansede i vinden og blomsterne spredte deres mægtige parfume, skinnede solen på himmelens klare blå. Parken var frodig med liv: fugle, jordegern og sommerfugle holdt daglig fest under de store egetræer.
Midt i alt dette levede en jæger ved navn Bjarke. Han var modig og havde skarpe øjne, og han elskede at vandre gennem parken, selvom han ikke helt forstod magien, der lurede i skyggerne.
En dag, mens Bjarke lyttede til fuglenes kvitteren, hørte han en anden lyd, noget melodisk og tiltrækkende. Han fulgte lyden og opdagede en gammel radio, der lå på en bænk, og den spillede en vidunderlig dansende melodi. Lige ved siden af radioen drejede og svingede en danserinde, som om hun var tryllebundet af tonerne. Hendes navn var Luna, og hun bevægede sig med en sådan ynde, at det næsten virkede overnaturligt.
— Hvem er du? spurgte Bjarke nysgerrigt.
— Jeg er Luna, danserinden, svarede hun med et smil, der kunne lyse op selv den mørkeste nat. — Og denne radio har en særlig gave, fortsatte hun, mens hun drejede rundt med musikken.
— Hvilken gave? spurgte Bjarke, nu endnu mere forundret.
— Denne radio kan indfange lyden af det tabte og forsvundne, forklarede Luna. — Men kun hvis man ved, hvordan man lytter rigtigt.
Bjarke rynkede panden. — Hvordan lytter man rigtigt?
Luna blinkede mysterisk og trak ham tættere på radioen. — Luk dine øjne og lyt med hjertet. Jeg vil vise dig, hvordan.
Bjarke gjorde som hun sagde, og pludselig hørte han ikke bare musikken, men også hvisken og stille skridt, som om nogen gik lige ved siden af dem. Han åbnede øjnene og så sig omkring.
— Jeg kan høre noget, sagde han forbløffet. — Men jeg ser intet.
Luna lo sagte. — Det er fordi, det kun er en begyndelse. Vi skal finde melodien til hjertets lys, og det vil kræve mod og tålmodighed.
De to besluttede sig for at undersøge sagen sammen. Hver gang de tændte radioen, blev de ført til et nyt sted i parken. Og hver gang stod de overfor nye udfordringer og gåder, der skulle løses. Bjarke brugte sine jagtinstinkter til at følge spor og afsløre skjulte ledetråde, mens Luna brugte sin dans og ynde til at bevæge dem uden om farer og forhindringer.
En aften, mens solen gik ned, og mørket begyndte at indhylle parken, tændte de radioen en sidste gang. Den spillede en melodi, som ingen af dem havde hørt før, og de fulgte dens klang til en skjult lysning, hvor en stor, ældgammel eg stod.
— Dette må være stedet, sagde Bjarke og slukkede radioen. — Men hvad gør vi nu?
Luna tog hans hånd. — Vi må danse med hjertets lys. Følg mig, sagde hun og tog ham med på en dans under månelyset.
De dansede sammen, og pludselig begyndte de gamle egetræer at gløde af en blød, gylden lys. Midt i lyset så de skikkelser fra fortiden passere forbi, mennesker, der havde vandret her, leet og grædt, elsket og mistet. Og der, midt i denne magiske forestilling, fandt de to gamle hjerteformede nøgler.
— Dette er hjertets lys nøgler, forklarede Luna. — Med disse nøgler kan vi åbne den hemmelige portal og bringe indre fred til dem, der er fortabt.
Bjarke tog en nøgle og holdt den op foran sig. — Lad os tage dem hen til portalen og afslutte vores rejse.
Med nøglerne i hånden førte Luna ham til en glemt portal, gemt bag en tyk busk. De satte nøglerne i låsen og drejede om. Portalen åbnede sig med et lysglimt, og gennem den kunne de se en verden fuld af lys, kærlighed og skønhed.
— Dette er, hvad radioen leder os til, sagde Luna med et smil. — En verden, hvor alle hjerter kan finde fred.
Bjarke nikkede og lod blikket hvile på den fantastiske verden foran dem. — Tak, Luna. Jeg havde aldrig fundet dette sted uden dig.
— Og jeg kunne ikke have gjort det uden din mod og styrke, svarede hun. — Lad os gå igennem sammen.
Da de trådte gennem portalen, følte de en bølge af varme og lys omfavne dem. Verden bag portalen var endnu smukkere end de kunne have forestillet sig, og de vidste, at deres eventyr ikke var slut – det var kun lige begyndt.
De gik hånd i hånd ind i denne nye verden, hvor deres færdigheder og venskab ville bringe glæde og fred til alle dem, de mødte. Og de vidste, at de altid ville huske den fortryllende park og den gamle radio, der havde ført dem sammen på deres uforglemmelige rejse.
